Beskyttelse af personlige data i min klinik

Når du ringer, mailer eller sms’er til mig og bestiller en tid til behandling, giver du mig dit navn og telefonnummer eller mailadresse.
Dit navn føres ind i min elektroniske kalender sammen med telefonnummer.
Mailadresse gemmes i mit adressekartotek på computeren.

Jeg gemmer aldrig dit personnummer eller de oplysninger du giver mig, for at jeg kan behandle dig.

Jeg skriver ikke journal, da jeg ikke oplever, oplysningerne er relevante for behandlingsforløbet her. Kommer du flere gange, vil jeg gennem samtale tage mit udgangspunkt i, hvordan du har det, den dag du kommer, frem for, hvordan du havde det sidste gang, du var her. Gennem samtalen før og under behandlingen tilrettelægger jeg behandlingen.

Ønsker du, at jeg giver oplysninger eks. til forsikringsselskaber, skal jeg oftest have dit cpr.nummer som bruges til at finde din forsikring. Jeg skriver de ønskede oplysninger, som derefter sendes til dig, så du ved, hvilke oplysninger jeg giver om dig. Er du enig i ordlyden, sender du selv oplysningerne videre til dit forsikringsselskab, og jeg sletter derefter oplysningerne.

Der er en adgangskode på min computer, så man ikke umiddelbart kan komme til de oplysninger, der måtte ligge på den.

Når du afgiver bestilling på en behandling accepterer du disse vilkår.